Hej, mit navn er Viktor Ingi, og jeg er 21 år. Nu lærer jeg at blive arkitekt. Jeg har lige snakket om, hvor mange mennesker der bor i Hong Kong, fx. Hvordan de lever i bure og har næsten ingen penge at bruge på mad, og hvordan nogle så ikke har penge tilovers til at begå selvmord. De nævnte også, hvor dyrt det er at købe en lejlighed dér, en lejlighed på 30 m2 koster 7.000 DKK, og derfor skal nogle familier spare op til mange generationer for at få råd og lejlighed sådan. Efter at have holdt øje med mig Buret fik jeg mig til at føle mig ked af, hvor mange mennesker der bor i Hongkong. De bør ikke være nødt til at bo i bure og være nødt til at bekymre sig om deres næste måltid. Familier bør heller ikke være nødt til at spare penge i mange generationer for at kunne få råd til en lejlighed på 20 m2. Det fik mig til at føle mig mere taknemlig for alt det, jeg har, og de lettere muligheder, jeg har i dette liv. De Unge Rlændere taler om, hvordan nogle bor i Nuuk, fx Mathias Mark taler om, hvordan hans drøm er at være designer og have sit eget beklædningsfirma. Det var sejt at se, hvordan nogle bor i Grønland, det havde ingen effekt på mig eller ændrede mit syn på noget. I Planet Plast viser de, hvordan vi ødelægger vores oceaner med al den plastik, vi smider ud, og ikke genanvendelse, også hvordan vi dræber vores marine liv. De viser også 5-6 dage med ophobede affaldsfolks hjem, der har skyllet kondomer ned, og babyerne nedlægger deres toiletter. Det fik mig til at genoverveje min brug af plastic. Fra nu af tror jeg, jeg vil være mere forsigtig med at genanvende og se, hvad jeg skyller ned i mit toilet. Det fik mig også til at føle mig dårlig til at bruge så meget plastic i mit daglige liv.