Ertebøllekultur Den sidste fase i overgangen fra jægerstenalder til bondestenalder i midten af 2. årtusinde f.Kr. Isen havde trukket sig tilbage, og det medførte øget havvand. Over denne periode levede mennesker under et system, der de flyttet bopladser til områder ved kysten om sommeren, og ind til fastlandet om vinteren. Selv om de jagerne fikk kontakt med de bønderne som spredte sig i Mellemeuropa ca. 5500 f.Kr. gikk der mer end 1000 år til før husdyr ble indført til dem. De levde af fiskeri, jagt og så videre. Genstander og redskaber som buer, flintspidser og andre værktøj ble udgravet på Sjælland. I dag henviser forskere navnet til "køkkenmødding". Her nede er det et bilde af et lerkar i Nationalmuseet i København.

Nogle udtryk på dansk Jeg er stødt på nogle mærkelige udtryk på dansk, som jeg tror ikke eksisterer på norsk. I hvert fald, her er dem. 1. Han er kommet til skade Spørgsmålet er, hvorfor siger vi "nogen kommer til skade" i stedet for "jeg skader mig" eller "jeg bliver skadet". Lyder det mere naturligt? 2. At læse til (fag) Jeg ved at, verbet "at læse" kan også bety "at studere" men, i det tilfælde sagde de "jeg læser til sygeplejerske", hvorfor? 3. skal til at vs. skal Sætningen "Jeg skal til at flytte hjemmefra" vs "Jeg skal flytte hjemmefra", hvilken af de to sætninger lyder bedre? Det er jeg taknemlig over at du svare på spørgsmålene.

En rejse til bjerget Fuji (富士山) Det har været næsten et år siden jeg besøgte bjerget Fuji, som ligger i vest for Tokyo, omkring 3 timer med biltur derfra. Det var i begyndelsen af mars, så blev toppen af bjerget snedækket i et tykt lag is. Tiden var tæt på perfekt fordi det var lavsæson, var det næppe en eneste turist omkring. Vejret var pænt, solen skinnede. Udsigten var respektindgydende, som jeg ikke har sed i mit liv. På miles afstand, kan du se en hvid trekant flyende på himlen, med resten af bjerget blændende med farven asurblå. Indsøen Kawaguchi ligger længere fremme bjerget, som gjorde en perfekt kombination. Meget tidlig om morgen, ankom jeg i busstation. Jeg husker på vejen dit, så jeg mange bjerge af is ved hovedvejen. Jeg gik til fods fra station til en spot, der jeg kunne se panoramaet til hele bjerget. Vandet var så blåt, og falskt som om nogen har sølet malinger i indsøen. Ved søen er det en stille landsby. Gaderne var tomme og husene var i rækkefølge, og vejen følger videre til en skov, hvor et Shinto tempel ligger. Da jeg gik op på bakken, steg højden og blevet udsigten endda smukkere. Det var synd at turen måtte afslutte tidligere end jeg forventede på grund af skift i køreplaner. Men, jeg stødte på en far og hans datter, som tilfældigvis er fra Denmark. Jeg kunne ikke tale dansk på det tidspunkt, alligevel snakket jeg norsk til dem og det har gik meget fint. Jeg forlod omkring kl. 3 i aften og jeg holdte kigge på Fujisan gennem vinduet, og kunne ikke få mine øjer væk fra bjerget. Det så ud som bjerget bevege sig da bussen kører hen mod den modsatte retning. Jeg savner Japan.

Fjelltur til Szklarska Poręba - Del 3 Jo nærme jeg beveget meg mot toppen desto skinte sola bakfra fjellet og skogen, til slutt havnet jeg i et åpent sted, og på midten står det et hotell få meter borte. Jeg følte meg at jeg ikke orket å fortsette til tross målet stod rett foran meg. Jeg ble kald og varm samtidig, ørnene mine frøs skikkelig mens kroppen min svetter. Vinden blåste sterkt og gjenskinnet fra snøen var lysende at jeg har behov å dekke hodet mitt med kåpen. Det var farlig at jeg ikke hadde på meg passende utstyr og verktøy. Etter at jeg stakk innom hotellet så fikk jeg kvalm, jeg ble i toalettet og drakk masse vann. Heldigvis var det en kantine hvor jeg kunne hvile sittende og spise av smørbrødene jeg hadde pakket tidligere. Jeg hadde planlagt å gå over grensen til Tsjekkia men jeg syntes at jeg ikke kunne overleve det, så da jeg følte meg bedre, stakk jeg nedover fjellet. Det var vanskelig å forestille meg at å vandrere i fjellet er jo å risikere helsen. Tiden gikk sannsynlig kjapp, jeg hadde bare 2 timer før toget reiste av gårde tilbake til Wrocław. Hva gjorde jeg? Mon tro? -Å bygge en snømann selvfølgelig, jeg har aldri i mitt liv bygget en snømann før. Så kjøpte jeg et par hanske, og utpekte jeg et sted på kartet og startet å bygge en snømann helt spontant ved gata foran togstasjonen. Ganske utforende! tenkte jeg, fordi snøen kunne ikke bare klemme seg og lime fast sammen som leire, så bygde jeg et grunnlag ved å forme en gigantisk snøball på bakken, og etterpå, stablet jeg en etter en oppå hverandre. Løvene har akkurat fallet ned fra trærne måned før, så klippet jeg noen kvister og stakk inn i ballen som simulerte hendene til snømannen. Til slutt omgav jeg hele bakken og snømannen men mer kvister for å forme et julekort til venninna mi. Jeg skrev navnet hennes og tok mange bilder som overraskelser til henne. Før jeg dro tilbake, tenkte jeg "Jeg ville ikke ødelegge verken min", derfor bestemte jeg meg for å endre ordene til Wesołych Świąt, som betydde god jul på polsk. Det var en gave for alle som skulle passe forbi tilfeldig, uten grunne. Langs veien tilbake så sov jeg litt. For en slitsom likevel fascinerende reise.

Fjelltur til Szklarska Poręba - Del 2 Sola framtrådte seg bakfra fjellet og skinte over de hvite utsiktene. Jeg kunne husker drøssevis små elver strømte ved bakkene med snødekkede stein, det virket jo som en stripe med skinnende prikk på. På et tidspunkt, gikk vi forbi en liten landsby med bare en kirke som skiller seg fra andre husene fordi som mange byer i Europa er kirker de høyeste. Jeg ble fascinert selvfølgelig, det var ikke en scene som man kunne se noen gang. Navnene til disse stedene fortalte meg hvor høye stod vi; Szklarska Poręba Dolna, Średnia, Górna, som betydde lav, medium og topp. Til slutt var vi på senitet. Det var ubeskrivelig, utrolig, og ekstraordinært, jernbanestasjonen ligger akkurat på en høyde som gir en oversikt over landsbyen Szklarska Poręba. Røyken fra skorsteinene, snødekkede takene, snøhvite høyfjell som ble målt 1194 meter over havet. Jeg rushet meg ned holdende mobilen min, ønsket å finne den ruten som fører til Wodospad Kamieńczyka midt på nasjonalparken. Langs veien, holdte jeg med å sveipe snøen fra iskalde steingjerder. Det føler ut som frysende sukker, for snøen er både hvit og klissete. Veien til parken har mange svinger som snur seg langs fjellformasjoner, og endelig, på et kryss, var det en liten rute, som stiger veldig bratt. Det ser ut som at hvis man fallet, så ville man rett og slett velte ned over. Uten å nøle, satt jeg i gang. Jeg er vant til å gå på fjelltur fordi mitt land er fjellrik også, likevel skråninger dekkede av snø, det var enda hardere enn jeg forventet det. Ikke på grunn av at de er glatte men frysende veier er rett og slett vanskelig å tråkke på. Å gå på snøen lager slike knirkende lyder akkurat som du gnir vinduene med hender. For å være ærlig var det ikke behagelig å reise om vinteren fordi du svetter mens du føler seg kald. Jeg ønsket å avkle meg i alle fall dirret kroppen av kulde. Jeg kunne se dampen samtidig som jeg pustet tungt, og benkene var okkuperte av snøen slik at jeg ikke kunne hvile halvveis. Jeg fortsatt å dra opp og mange hyggelige forbipasserende folk hilste på meg med "Dzień dobry" eller "Cześć". Jeg stoppet flere ganger for å stikke utenom sporen for å fange dyrebare bilder. Snøen ved veien er mye djupere at jeg sank ned 50 centimeter da jeg prøvde å legge et steg på den, så holdte snøen på klærne og buksene mine som var knapt mulig å bli kvitt av den.

Fjelltur til Szklarska Poręba - Del 1 Dagen før i dag, bestemte jeg meg spontant om å reise av gårde på en fjelltur til en by som ligger ved landegrensene av Tyskland og Tsjekkia ― Szklarska Poręba, for å nyte snøen. Jeg planla å tilbringe hele dagen der. Ifølge Google kart,skulle det ta omkring 4 timer å dra opp og å returnere fra toppen av fjellet, imens, tar det andre 6 timer rundtur med tog, så stå jeg opp tidlig om morgen for å rekke det tidligste toget klokka ti over halv sju. Jeg kledde på meg kjempestore klær meg lue og skjerf, det var nesten kuldegrader, slik at bakken ble dekket av et tynt lag is. Jeg tok trikken som vanlig, men halvveis, så stoppet trikken og sa sjåføren at trikken måtte ta en annen rute, men den skulle havne på jernbanestasjonen i hvert fall. Da jeg hoppe på toget, så valg jeg et sete på vestsiden ved vinduet med vilje for å observere hvordan utsikter forandret seg langs sporene. Jernbanevognene var nesten tomme, med bare noen stykker i dem, imidlertid, var de tenåringene bråkete; laget de mye lyd og lo de så høyt at vakten måtte intervenere. Da vi beveget oss nærmere de fjellene som står sør for Dolnośląskie, nemlig byen Wałbrzych, begynte jeg å se hauger snø på perrongene og ved tog sporene, omsluttede av bakker og skoger. Og tydeligvis, steg høyde seg gradvis, samtidig som toget dro sørover.

Wrocław Już byłem we Wrocław cztery miesiące. No cóż, myślę, że czas minął całkiem szybko. Bardzo lubię miasto i obszar, w którym teraz mieszkam. I szczerze mówiąc uwielbiam Polaków również. To moje wrażenie, że one są mili i uprzejmi. W ciągu ostatnich kilka miesięcy, dużo się uczyłem na uczelni, lecz, czuję się, że mój polski nie poprawić się jak spodziewałem się. Często mam takie uczucia, to że im więcej spróbowałem osiągnąć ten cel, tym trudniejszy to jest, że się uda w nauce tego języka. Ale nie muszę się martwić, wszystko będzie w porządku jeżeli radzić sobie. No, teraz mówimy coś ciekawego o Wrocławiu. Miasto jest zabytkowe i jego historia przyciąga do sobie wielu turystów z sąsiednich krajów. Moje ulubione obszary są Ostrów Tumski, i oczywiście Stare Miasto. Interesująco jest, że są bardzo dużo muzeów we Wrocław i zwiedziłem prawie wszystkie z ich. Wrocław też jest znany z jego wspaniałe mosty i krajobrazy nad rzeką Odrą. Nie chcę wyjechać Polskę po mojej studiach.