Rejsebeskrivelse del 2 Den næste dag fik jeg en gåtur med en anden kvindelig dansk rejsefører. Hun var omkring 25 år gammel og arbejdede også som dansklærer for indvandrer. Hun viste mig Rosenborg Slot og fortalte mig meget om Kong Christian 4. og Københavns historie, og derefter så vi Amalienborg. Denne kvinde talte tydligere end den første og var nemmere at forstå, og hun forsøgte aldrig at tale engelsk til mig, ikke en eneste gang. Hvor var jeg glad. Den næste dag tog jeg toget til Odense, hvor jeg besøgte en af mine dansklærer fra Italki. Det var spændene at personligt møde en, som jeg tidligere kun havde set på computerskærm. Vi gik hen til huset, hvor H. C. Andersen voksede op, og bagefter spiste vi burgere sammen. Han var ved at skrive en lærebog til dansk sproglære, som uden tvivl vil være genial. Manden er fuld af opfindsome ideer, der virker, og jeg var meget glad for, at han havde lyst til at møde mig. Men jeg havde en pinlig oplevelse i burger-restauranten, da serveringsdame ikke kunne forstå mit forsøg på at udtale ordet "te". Min lærer sagde, det skete, fordi vokalen var for åben og for lang. For helvede. Den næste dag tog jeg toget til Helsingør, hvor jeg besøgte Kronborg Slot og hilste på Holger Danske. En imødekommende dansker, der arbejdede ved slottet, tog et billede af mig med den sten berømthed. Derefter tog jeg færgen til Helsingborg i Sverige, hvor jeg kiggede på nogle gamle bygninger og tog billeder af en statue af en vigtigt udseende mand, som sidder på en hest. Det var det. Jeg tog færgen tilbage til Helsingør og tog toget tilbage til København. I København lykkedes det mig at bestille en ristet hotdog med det hele fra en pølsevogn i nærheden af hovedbanegården uden at gøre mig til grin. Det var en rigtig god sejr for mig. For to år siden havde jeg prøvet at gøre det samme, men dengang lignede jeg en idiot, fordi jeg ikke kunne forstå hvad pølsemanden sagde til mig. Denne gang havde en af mine dansklærer fra Italki fortalt mig på forhånd, præcis hvad jeg skulle sige for at undgå uforståelige spørgsmål fra pølsemanden, og det virkede. Jeg fik min hotdog, og pølsemanden sagde ikke noget, bortset fra “Javel!”.